Aktiehandel for begyndere – Stor guide til handel med aktier

Hvis du gerne vil i gang med at lære, hvordan du kommer i gang med at investere i aktier, så er du landet det helt rette sted.

I denne artikel tager jeg dig gennem alle aspekter, som du skal have kendskab til, hvis du gerne vil handle med aktier. Der er mange ting at tage højde for, og jeg kan sagtens forstå, hvis du finder det overskueligt.

Jeg vil dog forsøge at gøre det så nemt som muligt for dig, så du forhåbentlig kan blive en succesfuld aktieinvestor.

Hvad er en aktie?

Inden du begiver dig ud i din investeringsrejse, så er det essentielt, at du har lidt kendskab til, hvad en aktie er. En aktie er en værdipapir, der beviser, at du ejer et stykke af et selskab. Ved at købe en aktie bliver du dermed medejer.

En aktie noteres på en aktiebørs. For at kunne købe en given aktie, så kræver det, at du har adgang til handel på den pågældende børs. Dem findes der mange forskellige af. Det kunne være den danske fondsbørs kaldet Københavns Fondsbørs, der også går under navnet NASDAQ OMX Copenhagen. Her er de fleste danske aktier noteret.

Du kan kun købe aktier i et aktieselskab. Det er derfor ikke alle selskaber, som du har mulighed for at købe aktier i. Det er f.eks. selskaber som Bestseller, Danfoss og Lego.

Hvordan opnår jeg et afkast af mine aktier?

De fleste investerer i aktier fordi de har et ønske om at generere et afkast. Du påtager dig en del risiko ved at investere, og det skal selvfølgelig også være en potentiel gevinst for. Spørgsmålet er dog, hvordan du reelt opnår et afkast af dine aktier?

Overordnet set, så er der to muligheder for at få et afkast på sine aktier.

  • Kursstigninger: Aktien stiger fra 1000 kr. til 1.100 kr.
  • Udbytte: Selskabet deler ud af sit overskud ved at betale udbytte til aktionærerne

Det er også muligt, at en aktie både oplever kursstigninger og udbytte. Det ene udelukker dermed ikke det andet.

Kursstigninger sker, når virksomheden præsterer bedre, og når forventningerne til fremtiden for virksomheden stiger. Udbytte udbetales ofte, hvis virksomheden har for mange penge i tanken, hvor det giver mening at udbetale det i stedet for at reinvestere det i virksomheden. Selskaber, der betaler udbytte, kaldes også for udbytteaktier.

Hvorfor bør du investere i aktier?

For rigtig mange er det indforstået, at det giver mening at investere i aktier. For at være helt sikker på, at du er klar over hvorfor, så opsummerer jeg det lige her.

Der er overordnet set tre årsager til, at du bør investere dine penge.

  • Dine penge bliver potentielt mere værd
  • Din økonomiske risiko spredes
  • Du taber ikke købekraft til inflation

Den store årsag til at investere er selvfølgelig, at dine penge kan blive mere værd, og at du kan udnytte renters rente. Renters rente er enormt interessant – specielt når tidshorisonten er lang. Her får du nemlig mulighed for rigtig at udnytte, at du kan få afkast på dit afkast.

Den næste årsag er, at du spreder din risiko i din økonomi. Du skaber simpelthen et ekstra ben at stå på, som gør, at du står stærkere ved økonomisk nedgang.

Den sidste årsag er der mange, der glemmer. Inflation er generelle prisstigninger i samfundet. Vi kender det sikkert fra vores bedsteforældre, der husker, hvordan dagligvarer kostede 1/10-del af, hvad de gør i dag. Hvert år stiger priserne i samfundet, så har du dine kontanter stående i banken, så vil de stille og roligt miste værdi.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.